Sælg din brugte bil til den højeste pris

17 February 2021 Lotte Hindsberg

editorial

Hvis du har planer om, at den bil du netop har købt på et eller andet tidspunkt skal sælges igen, og det har de fleste, skal du allerede når du køber den, have in mente at den skal passes og plejes. Hvis du passer godt på bilen, vil du få en langt bedre pris for bilen end hvis du ikke har. 

At passe godt på bilen betyder blandt andet, at du skal huske at køre forsigtigt og ikke tro at din bil er en racerbil. At lege racerkører slider på bilen og den vil indbringe et mindre beløb end hvis du har passet på bilen. Det samme gør sig gældende med den indvendige og udvendige pleje. Undlad at ryge og spise i bilen. Store fedtfingre på sæderne virker sjældent særligt positivt. 

Den udvendige pleje indeholder jævnlig vask, rustbehandling og sidst men ikke mindst, servicebesøg hos et autoriseret værksted. 

Salg via forhandler eller gør det selv

Når du skal sælge, er det som en start en god ide at undersøge, hvad lignende biler sælges for. Det giver dig et godt udgangspunkt når der skal forhandles, hvad enten det er med en bilforhandler eller en mulig køber du forhandler med.

Du kan enten sælge din bil til en forhandler, som så sælger den videre efter den har været forbi en mekaniker. Det er klart den nemmeste måde og det hurtigste, frem for selv at stå for salget. Alternativet er at sælge den selv. Læg billeder af bilen op på en salgsside sammen med en god beskrivelse af bilen. Du kan godt forvente at du også på denne måde bliver kontaktet af forhandlere, der er interesseret i at købe bilen. Nogle gange kan du være heldig og bilen er solgt inden for ganske få timer, andre gange kan det godt tage lidt ekstra tid.

More articles