Tekstilbrodering løfter dit image

04 March 2020 Heidi Kirkebække

editorial

Skal der firmanavn på arbejdstøjet, logo på gæstehåndklæderne eller emblemer på foreningens tøj og tasker? Så er tekstilbrodering helt klart værd at overveje. Det er en slidstærk løsning, som oser af kvalitet. 

Tekstilbrodering er den lækre, kvalitetsbevidste og holdbare måde at gøre det på, når tøj og andre tekstiler skal udsmykkes med tekster og motiver.

Brodering gør godt for dit image
Med broderet logo, bliver arbejdstøjet et præsentabelt og synligt visitkort for din virksomhed. Og som en ekstra bonus er tekstilbroderier som nævnt utroligt holdbare. Farver og form kommer ikke til at se slidte og forvaskede ud, som de ellers kan gøre med andre løsninger. 

Broderiet er typisk også mere iøjenfaldende og oser mere af kvalitet, end et almindeligt trykt logo vil gøre. Tænk bare på hvordan de broderede logoer på gæstehåndklæderne i salonen eller på hotellet skaber en stemning af luksus og overskud. Man fornemmer, at nogen har gjort sig umage. 

 

Der kan broderes på langt de fleste tekstiler
Brodering kan bruges til mange ting. Det kan være, at logoet på arbejdstøjet gerne må se lidt lækrere og mere eksklusivt ud – og også gerne holde sig pænt vask efter vask. Det kan også være, at du har noget merchandise, som skal prydes med et logo i en ordentlig kvalitet. Måske skal du have reklametekster på en stak t-shirts, navne på kasketter eller motiver på noget sengetøj. Eller måske skal sportsklubbens maskot have plads på klubbens træningstøj.

Der er med andre ord næsten ingen grænser for, hvad tekstilbrodering kan bruges til, og i det nordjyske findes et firma, som kan håndværket til fingerspidserne. Svanelogo laver brodering i Nykøbing Mors. Virksomheden råder blandt andet over en sekshovedet broderimaskine og løser både store og små opgaver for kunder fra nær og fjern. 

Og så giver de ovenikøbet god vejledning om alt fra design til farver, materialer og så videre.

More articles